Om produktet

Stolen

huntOS jagtstol er en unik, transportabel jagt/skydestol, med et formstøbt sæde og ryglæn i en stærk kvalitets plast. Stolen kan dreje 360 gr. og har et fastmonteret, stabilt anlæg som følger stolen rundt og kan justeres i form af en let justerbar teleskopstang. Anlægs bøjlen klappes sammen i ét med stolen i en let og lydløs arbejdsgang. På drejekonsollen er der monteret tre ben i aluminium, som sikrer at stolen ikke vipper uanset terrænets beskaffenhed.

Jagtstolen besidder komfort, kvalitet og stabilitet, hvilket giver mulighed for at afgive et præcist skud, i form af en altid perfekt skydestilling. Jagtstolen er let håndterlig med en lav vægt på kun 6,5 kg. Den er hurtig at stille op og klappe sammen, med et gevær på skulderen. Jagtstolen er monteret med rygsækstropper, således at den både kan bæres på skulderen eller på ryggen.
På stolen er der monteret en isolerende sædepude, som gør at du sidder varmt og behageligt. Produktet er gennemtænkt til mindste detalje og afprøvet af jægere, med gode og positive tilbagemeldinger.

huntOS jagtstolen kan også bruges uden anlægsbøjlen. Idet den let kan monteres bag på ryglænet til f.eks. hagljagt, benyttes som en almindelig drejebar stol, eller til andre fritidsformål som f.eks. lystfiskeri og naturfotografering. Jagtstolen kan også anvendes i de fleste skydetårne med eller uden brug af anlægsbøjlen.
Anlægsbøjlen kan justeres efter ønske, ved at flytte skruen frem eller tilbage, i hullerne på anlægsbøjlen og på siden af sædet.

huntOS jagtstol må anvendes på lige vilkår, som andre jagtstole og lever op til de krav og regler, som er gældende indenfor brug af jagtstole. Stolen er patentanmeldt.

Er uheldet ude, kan der købes reservedele til stolen.

Teleskopstang

Stolen har en enkel og funktionel teleskopstang, som let kan justeres ved hjælp af stilleskruen. Den yderste del af teleskopstangen bruges også som løftestang, når anlægsbøljen skal sættes på plads

Klips

De påsatte klips holder stolen sammen, under transport. De klikkes let af og på, når du opstiller- eller klapper stolen sammen. De åbnes ved et let, fast tryk med fingeren.

Anlægsbøjlen

Anlægsbøjlen kan justeres ud og ind efter behov, ved at flytte bolten i hullerne på både anlægsbøjlen og på siden af sædet.

Hvis du ønsker at justere anlægsbøjlen fremad, flytter du bolten et hul tilbage på anlægsbøjlen og et hul frem på siden af sædet. Og modsat hvis du ønsker anlægsbøljen længere tilbage. Hvis man følger denne instruktion, er klipsen altid i rette position, når stolen skal klappes sammen.

Eksklusiv jagtstol
skabt til jægere

huntOS leverer en unik jagtstol med fokus på kvalitet og komfort. Den er designet til riffel- og hagljagt, men rummer flere anvendelsesmuligheder.